Induktion og Generatoren forsøgsgang 3

Formål:Lav en generator og analyser dens vekselsspændingskurve. 


Forsøgsdesign: 

en voltmeter
6 ledninger 
1 spole med 400 vindinger 
1 generator med en magnet
1 motor 
1 vækselstrøm 
1 elektronisk dataopsamlingsudstyr

Resulat/Konklusion: 

x aksen viser tiden i sekunder= hvis du bevæger dig en tern, går der 0,05 sekunder.

y aksen viser spændingen(volt).

amplitude er 0,4.

Periodetiden er tiden der går på en periode (fra 0, til en bølgetop, til en bølgedal og til 0 igen).

Det højeste spænding er 0,5

Frekvens er antal perioder pr.sekund der måles i hertz.

Udregning af frekvens: 1 ÷ periodetid i sek.

resultat: 1 ÷ 0,05 = 20 Hz
Altså 20 perioder pr.sekund.

2. forsøgsgang - Transport af elektricitet

Formål:Transpotere strømmen hen til forbrugen som er langt væk fra kraftværket.

Forsøgsdesign:
-Strømforsygning
-spole 
-ledninger-jernkerne
-pære


Som man kan se på billedet er pæren forbundet til strømforsygning og spoler med 1600 vindinger på pæren for at symbolisere de lange ledninger. Så tog en spole med 200 vindinger og en med 1600 vindinger på en jernkerne og satte en på hver side af de lange ledninger. Og en pære i enden.

Resultat: på billedet er der ikke nogle transformere, det er grund til at det ene lyser kraftigere end det andet, og der kan man bruge transformere til nytte, videon viser at når man bruger transformere er strømmen næsten lige kraftig.

Konklusion:
Vi har nu forståelse for hvor smart det er at bruge transformere. Transformerne bruges jo OGSÅ i den virkelige verden, hvor strømmen løber i højspændingsledninger fra et kraftværk til en transformerstation der transformere strømmen op til en transformerstation hvor spændingen bliver transformeret ned og videre til forbrugerne forbrugerne.

Transformation og el-transport forsøgsgang 1

Formål:

 Undersøg, hvordan transformeren kan ændre spændingen på sekundærsiden. Vi skulle finde ud af hvor meget spænding der vil være  på sekundærside når der var en spænding på 4 v på primærside.

Forsøgsdesign:

1 jernkerne
1 strømforsyning
2 spoler, med 200 vindinger
2 spoler, med 400 vindinger
2 spoler, med 1600 vindinger
1 voltmeter
1 sikring

Som man kan se på billedet er der en jernkerne med to spoler som er sat til et voltmeter og strømforsygning. Spændingen på primærsiden (til venstre på billedet) er på 4 volt.

Resultat:

Vindinger på primærspolen	Spænding på primærsiden	Vindinger på sekundærspolen	Spænding på sekundærsiden
200	4 V	400	8 v
200	4 V	200	4 v
200	4 V	1600	30+v
400	4 V	400	4 v
400	4 V	200	2 v
400	4 V	1600	16 v
1600	4 V	400	1 v
1600	4 V	200	0,5 v
1600	4 V	1600	4 v

Konklusion:

 Vi fandt ud af at hvis primærspolen havde flere vindinger end på sekundærspole så ville der ske en nedtransformering på sekundærside, eks= Hvis primærspolen har med 400 vindinger og spændingen er 2 v, og sekundærspolen har 200 vindinger, ville spændingen være 1 v, på grund af nedtransformeringen. Hvis primærspole havde færde vindinger end sekundærspole ville der ske optransformation, eks= Primærspole har 400 vindinger og en spænding på 4 v, og sekundærspole har 800 vindinger, så ville spændingen være 8 v på sekundærspole.

transformator?
En transformator kan transformere vekselstrøm, dvs, sætte spændingen op eller ned, derved for man mulighed for fx lade sin mobiltelefon op i stikkontakten

induktion og generatoren forsøgsgang 1

Formål: 

Undersøg hvordan et galvanometer virker.

Forsøgsdesign:

2 krokodillenæb
2 ledninger
1 galvanometerindsats
1 almindelig batteri
1 en spole med 1600 vindinger

Som man kan se på billedet skal "sætte/koble" galvanometerindsats i spolen med 1600 vindinger.

De to ledninger med krokodillenæbet tilsluttes i spolen og den sidde med krokodillenæbet tilsluttes til batteriet.

Resultat:

Den sort  krokodillenæb på plus og det røde på minus pegede galvanometeret mod højre. Den røde næb på plus og den sorte næb på minus pegede galvanometeret mod venstre.

Konklusion: 

Strømmens retning ændres, alt efter hvilken ledning der er ved plus, og hvilken der er ved minus.
I et batteri er der jævnstrøm, og jævnstrøm går fra plus til minus.

Induktion og Generatoren forsøgsgang 2

Formål: 

Hvilke faktorer der har indflydelse på den inducerede spænding
           

• Hvilke faktorer har indflydelse på den inducerede spænding?
• Hvorfor er det vigtigt kun at ændre en ting ad gangen når man skal undersøge hvad der har indflydelse på induktionsspændingen?

Forsøgsdesign:

4 ledninger
1 spole med 200 vindinger
1 spole med 400 vindinger
2 spoler med 1600 vindinger
1 galvonometerindsats
1 stangmagnet



Som man kan se i videon/billed er der 4 spoler som er koblet sammen, to er dem er ens (1600 vindinger) 1 med (400 vindinger) og den sidste er (200 vindinger), i den ene af 1600 vindinger spole er der et galvanometerindsats. Også skulle vi finde ud af udslaget på galvanometerindsats ved hjælp af en stangmagnet som  skulle "igennem" ind i de forskellige spoler (selvfølgelig ikke i den med galvanometerindsats).

Resultat:

Som vi kan se i videon, da vi tog magneten igennem spolen med 200 vindinger (den til venstre) er udslaget "1". da vi tog magneten igennem spolen med 400 vindinger (den i midten) er udslaget 2. da vi tog magneten igennem spolen med 1600 vindinger (den til højre) er udslaget 5.

Konklusion: 

Spænding, fart og vindingstal har en klar indflydelse på den inducerede spænding, og hvor hurtigt strømmen bliver genereret.

• Hvilke faktorer har indflydelse på den inducerede spænding?

        der er nogle faktorer (vindinger) der har en indlydelse på spændingen. Altså hvor mange vindinger spolen      har hvor hurtigt man tager magneten ud og om man bruger en eller flere magneter til at gøre det med. 

     

• Hvorfor er det vigtigt kun at ændre en ting ad gangen når man skal undersøge hvad der har indflydelse på induktionsspændingen?

       Det er vigtigt at kun at prøve en ting ad gangen så man kan se forskel.

       torben du gav et eksempel med en bil tror jeg, hvis jeg husker det rigtigt, det var noget med med " hvad for en bil til at køre hurtigt" det kan være motoren dæk olie osv, men det jeg mener er at prøve sig frem en efter en.