Syre, base og salte 4

Formål: Neutralisation

Matrialer:

- Trefod m. keramiknet

- Gasbrænder

- Filtrerpapir

- PH-papir

- Fortyndet saltsyre HCl

- Fortyndet natriumhydroxid NaOH

- BTB-indikator

- 2 bægerglas

- Cylinderglas

- 2 plastsprøjter 10 mL 

- Glasspatel

- Tragt

- Porcelænskål

Forsøgsdesgin:

Vi  placerede 2 bægerglas og et cylinderglas på et stykke køkkenrulle (cylinderglasset i midten). 

Derefter hældte vi ca. 50 ml fortyndet saltsyre, HCL, i det ene bægerglas, og ca. 50 ml fortyndet natriumhydroxid i det andet bægerglas. 

Vi hældte også lidt BTB-indikator i hvert bægerglas for at kunne se forskel. 

Vi hældte derefter 10 mL saltsyre (syre) og 10 mL natriumhydroxid (base) og BTB-indikator i cylinderglasset. Skift mellem at hælde nogle dråber syre og base i, så til sidst får man en neutral væske med en pH-værdi på 7. 

Når opløsningen er neutraliseret, skal BTB-indikatoren fjernes.

Så hældte vi væsken i en ren porcelænsskål og kogte så vandet fra. 

Resultat:
Efter at væsken er kogt fra, vil der tilbage i skålen ligge køkkensaltet NaCl, man kan derfor godt smage på det. Men det gjorde vi ikke.

Konklusion:
Man kan gøre syrer og baser ufarlige og neutrale ved at blande dem sammen, så de neutraliserer hinanden.

Der dannes vand og saltet NaCl, når saltsyre og natrium-hydroxid neutraliserer hinanden.

Syreionen H+ er gået sammen med baseionen OH- og har dannet vand, H2O. 

Hvis der er blevet "tilsat" lige mange syre- og baseioner vil væsken være blevet neutral. 

Syrerestionen Cl- er gået sammen med Na+ og har dannet saltet NaCl.

HCl + NaOH -> H2O + NaCl 

Metaller 3

Formål:

Metaller i opløsning

Materiale:

- 1 kobbertråd

- Jernsøm

- Kobbersulfat (CuSO4)

- Sølvnitrat (AgNO3)

- Demineraliseret vand

- 1 minereagensglas + stor klemme

- Bægerglas

- Stativ

Forsøg 1.

Her skulle vi først hælde lidt sølvnitrat ned i et minireagensglas.

Derefter kom vi kobbertråden i, hvor vi skulle holde øje med ændringen.

Resultat:

Kobbertråden blev til slut dækket af et lag af sølv. Det gør der, fordi kobberet overfører elektroner til sølvnitraten, hvor der dannes frit sølv på fast form.

Ag+ og NO3- er de ioner, som blev dannet. 

Konklusion:

Vi kan nu konkludere at Ag er mere ædelt end Cu, da det mindst ædle vil afgive sine elektroner til det mest ædle, som derfor vil fremstå på yderste lag. 

Forsøg 2.

Her skulle vi starte med at hælde CuSO4-pulver og demineraliseret vand i et bægerglas.

Så hældte vi opløsningen over i et reagensglas og kom jernsømmet i.

Resultat:

På overstående billede kan man se kobberlaget, som har lagt sig oven på sømmet.

I forrige forsøg var det kobberet, som ofrede sig, men da det i dette tilfælde er jernet, som er det mest uædle metal, vil jernet ofre sig så kobberet fremstår på yderste lag. Der er nu dannet frit Cu på fast form.

Cu++ og SO4-- + Fe++ er de ioner, som blev dannet i forsøget.

Konklusion:

Vi kan nu konkludere at Cu er et mere ædelt metal end Fe

Metaller 2

Formål:

Vi skulle lave et forsøg hvor vi skulle måle spændingsforskellen mellem forskellige metaller i salt-vand. Bagefter skulle vi fremstille vores egen spændingsrække.

Materiale:

- salt (NaCl) 

- voltmeter

- 2 ledninger

- 2 krokodillenæb

- elementglas 

- fint sandpapir

- kobberplade

- aluminiumplade

- blyplade

- zinkplade

- jernplade

Forsøgsdesgin: 

Først opløste vi en spiseskefuld salt i 

et elementglas, der var halv fyldt med vand.

Så rensede vi alle materialeplader med vores 

fine stykke sandpapir. Det gjorde vi for 

at fjerne oxidlaget og komme ned til 

det rene lag metal.Derefter anbragte vi kobberpladen i 

salt vandet. Vi fastgjorde et krokodillenæb, der var 

sat til et voltmeter, til pladen. Vi tog derefter 

én efter én de forskellige metalplader og satte 

det andet krokodillenæb fast til dem:

Resultat: 

Sådan er spændingen faktisk ikke 100% i virkeligheden. Forvirringen omkring vores resultater kan skyldes metallernes oxidlag - i forhold til hvor godt de er slebet, hvor tykt det var under forsøget osv. 

Konklusion: 

Spændingsrækken er en række af grundstoffer; brint samt et antal metaller, sorteret efter deres reaktionsvillighed: Metallerne i den venstre ende af rækken danner lettere kemiske forbindelser med andre stoffer, end metaller der står længere mod højre. Man taler undertiden om de nævnte metallers ædelhed, hvor de lidet reaktionsvillige stoffer sidst i rækken omtales som "ædle"; fordi de ikke gerne går i forbindelse med andre stoffer, kan man finde disse såkaldt ædle stoffer i ren, metallisk form i naturen.

Metaller 1

Formål: Vise hvilke egenskaber metaller har 

Materialer: 
-sandpapir 
-strømforsygning 
-pære
-ledninger
-krokodillenæb
-porcælenskål
-trefod
-gasbrænder
-tændstikker
-jern
-messing
-bly 
-kobber
-aluminium
-glas
-gummi
-plastik

Forsøgsdesign: 
I dette forsøg skulle vi undersøge forskellen mellem metaller og ikke-metaller. Og om hvilke af materialerne har metalglans, gode varme ledere og elektisk ledende. 

Metalglans: 
Metalglans er når metallerne skinner, men i nogle tilfælde kan der være rust, men det kræver ikke andet end at slibe det væk med noget sandpapir.

Elektrisk ledende: 
For at finde ud af hvilke materialer var metaller, forbandt vi en pære til en strømforsyning med jævnstrøm. Hvis pæren så lyste, ville materialet være metal, og derfor elektirskledende.  

Varmeledere: 
For at tjekke om materialet er en god varmeledere, holdte vi noget at materialerne ned i en porcælenskål med kogende vand. Hvis materialet var en god varmeleder var det et metal. 


Resultat:
Hvilke  stoffer der har metalglans og derfor er metaller:













Hvilke stoffer der er elektrisk ledende, og defor er metaller:

Hvilke stoffer der er gode varme ledere, og defor er metaller

Konklusion
Fælles for metaller er fire egenskaber: De er strømledende, de er gode varmeledere, de har metalglans og de er formbare, seje og hårde. Egenskaberne er et resultat af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive elektroner, hvorved de bliver positive ioner – de er elektropositive. De frie elektroner, der er afgivet, danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledningen gennem stoffet. 
Literatur liste:wiki

Syre, base og salte 3

Formål: 
Calcium- vi laver neutralt om til en base 

Materialer:

- tændstikker

- tragt

- filtrerpapir

- lige glasrør

- indikator-papir

- calcium pulver

- 2 reagensglas

- glasplade

Forsøgsdesgin: 

Vi startede med at hælde vand i reagensglasset (cirka 1/3). Derefter tilsatte vi noget calciumpulver og rørte det rundt indtil det blev opløst. I det andet reagensglas satte vi en tragt med noget filtrerpapir, og hældte væsken fra den anden reagensglas med calciumpulveret, for at filtrere calciumpulveret fra. Så skulle vi måle ph-værdien (som var neutralt). 

Resultat: 

Som i kan se på billedet

er væsken klar og gennemsigtet.
Ph-værdigen er neutralt. 

Billedet her er væsken efter

vi har pustet til væsken. Væsken

er blevet mere uklart. Nu er væsken

blevet base.

Konklusion :

Når metal kommer ned i væsken, bliver hydrogen-ionerne (syre-ionerne) frigivet, og der kommer et overtal af hydroxid-ioner (base-ionerne). Det er derfor væsken efter noget tid bliver til en stærk base. Væsken bliver hvid fordi der er fri kalk der flyder rundt i vandet.Væsken bliver hvid fordi der er fri kalk der flyder rundt i vandet. Kalkvand som CO2 indikator fungere altså ved, at væsken går fra at være klar til at være hvid hvis der er CO2 til stede - hvilket der kom i dette forsøg, da vi pustede i væsken.

Syre, Base og Salte 1

Formålet:
Mål pH-værdien af forskellige stoffer fra dagligdagen.

 

Materiale:

- Saltpetersyre

- NaOh

- PH-papir

- Filterpapir

- Glasspatel

- Lagereddike

- Solsikke olie

- Opvaskemiddel

- Opvasketablet

- NaCl / køkkensalt

Forsøgsdesign:

Vi skulle rive stykker af PH-pair og ligge dem på filterpapir. NaCl og opvasketablet skulle vi først opløse det i noget vand.

Resultat: 

Vi aflæste farverne på de forskellige pH-papirer. Fra 1-5 ville det være en syre (de rødlige farver), fra 6-8 neutral og fra 9-11 en base (de blålige farver).

Konklusion: 
Vi kom frem til at saltvand faktisk var neutral, vi havde forventet  (troede)at det vil være syre, og at sæbe var mere stærkt(sure)end  
opvasketablet.

Syre, base og salte 2

Formål: Fjern hydrogen-ioner fra en syre

Materialer:

- Trefod

- Keramiknet

- Gasbrænder

- Tændstikker

- Filterpapir

- pH-papir

- HCl 2 M

- Magnesium strimmel 

- 100ml måleglas

- Reagensglas

- Reagensglasstativ

- Tragt

- Glasplade

- Porcelænskål

- Glasspatel

Forsøgsdesgin: 

Vi startede med at hælde 10 ml
syre i et reagensglas. Derefter kom 
vi noget magnesiumstrimmel. 
Så lagde vi et glasplade ovenpå 
reagensglasset så for at holde luften.
Så før vi fjernede glaspladen, 
tændte vi et tændstik som antændte 
luften der kom ud af reagensglasset.
luftarten var Hydrogen, og på 
billedet kan i så se hvad der skete.
Da magnesiumstrimlen var opløst
hældte vi syren over i en 
porcelænskål. Derefter puttede vi
flere magnesiumstrimler i. 

Nu skulle vi se hvornår syren med magnesium 

blev neutral, derfor dryppede vi jævnligt en 

dråbe af syren over på pH-papir, for at se hvornår ph-papir, ikke længere var rødt. Da væsken var neutralt hældte vi væsken ned i en tragt med et filterpapir i et rent reagensglas. Vi hældte derefter den filtrede væske i en ny ren porcelænskål. 

Til sidst bragte vi væsken i kog på en 

trefod med en bunsenbrænder, indtil alt 

vandet var fordampet.

Resultat:

Da alt vandet var fordampet var der kun hvidt salt tilbage. Det var dog ikke almindeligt køkkensalt (NaCl), det var MagnesiumChlorid. Så det er ikke en så god idé at spise det.

Konklusion :

Vi ved nu at man kan fjerne hydrogen fra en syre ved hjælp af metal, som så danner salt.

Altså, som man kan se på billedet, går de to Chlorid-atomer fra syren over til Magnesium-atomet, det danner saltet, MagnesiumChlorid. Så står de to Hydrogen-atomer så alene, det er så luften, der bliver udledt.